Manifest og filosofi bag udstillingen: "Tasty Friends"
("Smagfulde venner") af Anne Gyrite Schütt
Hovedpointen er, at selfølgelig driver tænderne af mundvand, ved tanken om saftig flæskesteg og sprød svær. Ikke mindst i disse tider! Det er da også iorden, for tid & sted i vores kultur mv., at dræbe dyr.
Jeg mener næste skridt vores civilisation må tage, handler om kvaliteten, først og fremmest for dyrene, vores medbeboere på planeten, at de ikke lægger mærke til, "at der er noget galt"......altså krølle på halen, tak.
Ja, kødet bliver dyrere, men har vi ikke også fedme problemer i den vestlige verden? Har vi ikke et næsten "svinsk" ;-) overforbrug af underlødige fødevarer, som egentlig ikke beriger ernæring og madoplevelsen hjemme hos familierne? Kød produktion er både dyr og forurenende (og skaber CO2). Gjorde det noget, at det hele blev af bedre kvalitet, og vi faktisk betalte hvad det kostede?
Vi skal ikke være efter landmændene, som desperat prøver at overleve, mens vi kun handler efter billigste pris! Det kan vi ikke være bekendt. Det er ulækkert, at gå efter det billigste mad. Det siger sig selv, at det er de fødevarer, der indeholder mindst kærlighed. Ja, mindst omsorg for produktions-dyrene, og afgrøderne, mindst samvittighed, og flest tilsætningsstoffer og madsminke for at dække over virkeligheden!
-Al magten, hvis den da ikke styres politisk, og vi gerne vil beholde det helt frie markede, ligger jo i forbrugerens pung.! Det er vulgært at importere æbler fra New Zeeland, altså den anden side af Jorden, når Lollandske landmænd eller frugtavlere idealistisk prøver at avle og overleve på at producere nogle af verdens bedste æbler, mens vi dovne sofa-ryttere, klager over priser og penge, og KUN køber det billigste, og dermed dårligste (hvis man medregner alle faktorer, som transport, forurening, ernæring, ideologi mm.). Alle har råd. Det er et spørgsmål om pioritering og god vilje.
Alt hvad vi gør og handler, har en konsekvens! Det er storslået og vidunderligt, hvis man tænker efter! Man kan vælge at hive dynen op over en forkølet næsetip, eller tage skeen i den anden hånd, og gå ud, og være med i eventyret... og styre i rigtig retning, at lede og ikke være passiv.
Nu kan det jo være svært, at udskifte haribomixen, colaen og citronmånen lige med samme, og økonomien kan alligevel have noget at skulle have sagt. Men var det ikke mere spændende, at foretage et bevidst valg? At være en moderne køledisk jæger, med skarpe øjene og langttænkende hjerne? ...Og så glæde sig til den sjældnere, men saftige, dejlige og smagfulde flæskesteg med sprød svær....der altså engang, havde krølle på halen?
Velbekomme og GOD JUL. December 2009
|